Forside Om

Om

Mentalbladet.dk er Danmarks nye psykiatri -og mental sundheds-medie. Det vil sige, at der udelukkende fokuseres på psykisk sygdom, de systemer der behandler de syge og de magthavere der sætter rammerne for psykiatrien.  Her på siden kan du både finde konkrete nyheder, debatindlæg, kommentarer og større perspektiver på de emner, vi dækker. 

Manden bag hedder Bjarke Juulsgaard Blach, og han er en ildsjæl, der brænder for at nedbryde tabuer og fordomme om psykisk sygdom. Så har han selv en psykisk diagnose og har været utrolig langt nede og har været meget igennem, så han kender til, hvordan det er at være ramt af psykisk sygdom. Og det skulle gerne betyde, at der er større indsigt og forståelse at finde i artiklerne her på siden. 

Så har han studeret journalistik på Danmarks Medie -og Journalisthøjskole i to år, inden han desværre måtte stoppe på grund af sin sygdom. Men han nåede at lære utrolig meget inden for journalistik, kommunikation, prioriteringer og etik. 
Han tror utrolig meget på, at uddannelse ikke er alt, og at selvom han ikke fik færdiggjort journalistuddannelsen, så kan han stadig utrolig meget. Og det vil han vise.

I slutningen af 2019 udgav han en digtsamling under navnet: “Jeg ville leve” om sine personlige oplevelser med psykisk sygdom, og den er nu at finde landet over på forskellige biblioteker. 

Og sidst, men ikke mindst, så producerer han også podcasten Kompleks, der handler om psykisk sygdom. Heri snakker han med relevante personer indenfor emnet, og du kan lytte til den på iTunes, Spotify eller her på siden under fanen: Podcast.