Forside Kort nyt Psykiatri listen er ikke længere repræsenteret i regionspolitik

Psykiatri listen er ikke længere repræsenteret i regionspolitik

Psykiatri Listens eneste regionsrådsmedlem Peter Møller Andersen skifter til Socialdemokratiet.

I 2017 lykkedes det for det nye psykiatri-forankrede parti Psykiatri Listen at få et mandat i Region Midtjyllands regionsråd ved regionsvalget. Manden, der blev valgt ind, hed Mikkel Rasmussen, og han var dengang som i dag ansat i psykiatrien som overlæge. I dag er han ledende overlæge på psykiatrisk hospital i Vejle.

Da han tiltrådte den stilling i foråret 2020, forlod han regionspolitik og gav sit mandat videre til Peter Møller Andersen – en anden nuværende overlæge, i dette tilfælde på psykiatrisk hospital Aarhus Universitetshospital. Nu har sidstnævnte valgt at skifte parti til Socialdemokratiet. Og dermed er Psykiatri Listen lige nu ikke at finde i regionspolitik som parti.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her