Forside Corona Med nyt badge kan du synliggøre, at du er fritaget fra at...

Med nyt badge kan du synliggøre, at du er fritaget fra at bære mundbind

Fra den 7. januar 2021 kan du bestille et nyt badge fra Sundhedsstyrelsen. Det er rundt, blåt og hvidt og indeholder nederst et billede af et mundbind, og ovenover står der med store bogstaver “FRITAGET”. Det skal hjælpe de mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke kan bære mundbind med at vise butiksansatte, togkontrollørere eller andre personer, at de lovligt går rundt uden vesir eller mundbind.

Der kan være forskellige årsager til, at nogle mennesker ikke kan bære mundbind, sådan som det ellers kræves på grund af corona-restriktionerne. Det kan skyldes astma, lungesygdomme, angst, andre psykiske sygdomme eller andet.

Der er ikke og har aldrig været et krav om, at den enkelte skal kunne dokumentere, hvorfor han eller hun ikke kan bære mundbind, og det nye badge skal også udelukkende ses som en måde at synliggøre, at man er fritaget. Der er ikke noget krav, om at man skal bære badget, hvis man er fritaget.

Håbet er, at det nye “FRITAGET”-badge kan være med til at skabe større tolerance i de situationer, der kan opstå, når personer i supermarkedet eller i bussen gå rundt uden mundbind på.

Badget kan bestilles gennem en række patientforeninger og gennem kommunale insitutioner som fx bosteder.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her